Hvad er glukosebelastningstest (OGTT)?

Sukkerbelastningstest (Oral Glukose Tolerance Test, OGTT) er en prøve, som anvendes for at undersøge for sukkersyge hos både gravide og ikke-gravide.

Du skal møde fastende til undersøgelsen. Du drikker en bestemt mængde sukkervand, omtrent 2 glas, som er tilsat 75 gram glukose. Blodsukkeret måles to timer efter, at du har indtaget sukkervandet. Ved sukkersyge vil blodsukkeret efter 2 timer være forhøjet til 9,0 mmol/l eller derover.

Fakta

  • Glukosebelastning (Oral Glucose Tolerance Test (OGTT) under graviditeten foretages for at afgøre, om en gravid har udviklet graviditetsbetinget sukkersyge
  • Følgende gravide tilbydes glukosebelastning:
    • gravide, som tidligere har haft graviditetsbetinget sukkersyge
    • gravide, som tidligere har født barn med vægt ≥4500 g
    • gravide med sukkersyge i familien (sukkersyge hos forældre, bedsteforældre, søskende eller egne børn)
    • gravide med BMI over 27 før graviditeten
    • gravide med polycystisk ovariesyndrom (PCOS)
    • gravide, som venter tvillinger eller trillinger
    • gravide, som ved urinstiks får påvist sukker i urinen
  • Den gravide møder fastende om morgenen, hvor hun drikker 75 gram sukker opløst i vand. Blodsukkerværdien efter 2 timer afgør, om kvinden har graviditetsbetinget sukkersyge  
  • Nogle gravide bliver utilpasse ved undersøgelsen og kan få kvalme eller kaste op

Lægehuset Karup

Gl. Banevej 13,
7470, Karup
Tlf: 97 10 10 88

Bestil tid, forny medicin, skriv til lægen.

Login herunder