Hvad er hånd- og fodvorter?
- Vorter er en virusinfektion i huden med en særlig type human papilloma virus, HPV, som medfører små tørre gevækster, oftest på hænder og fødder.
- De er typisk få millimeter store og har en uregelmæssig, tør, blomkålsagtig overflade.
- Vorterne kan sidde enkeltvis eller i grupper. Såkaldte mosaikvorter er grupper af mindre vorter, der er vokset sammen.
- De vorter, som sidder i fodsålen, kan være ømme, hvis de udsættes for tryk.
- Vortevirusset aktiverer dannelsen af hård hud omkring vorten, så huden omkring fodvorterne er ofte fortykket.
Fakta
- Håndvorter og fodvorter er små gevækster på hænder og fødder
- Vorterne skyldes en virusinfektion i huden
- De forsvinder oftest af sig selv i løbet af måneder eller år
- Kan behandles ved at irritere huden, der hvor vorten sidder, med fx ætsende vortemidler, beskæring eller frysning