Hvis en kvinde planlægger graviditet, tilråder man, at hun opfører sig, som om hun er gravid.

Er kvinden ikke begyndt på at tage tilskud af vitaminet folat, bør hun begynde nu. Ideelt bør du begynde med dette et par måneder før, du/I planlægger at blive gravid og fortsætte de første 12 uger af graviditeten. Denne forebyggende behandling vil være nyttig, selv om den gravide først starter, når hun opdager, at hun er gravid.

Folinsyre forebygger neuralrørsdefekter. Dette er en gruppe af medfødte tilstande, som skyldes manglende lukning af strukturerne omkring rygmarven, og det kan fx give rygmarvsbrok.

Folinsyre kan købes uden recept på apoteket og i de fleste dagligvarebutikker.

Hvis en kvinde planlægger at blive gravid, bør hun undgå alkohol, rygning og narkotiske midler.

Medicin skal ikke undgås, men tages efter aftale med egen læge. 

Er kvinden usikker på, om hun kan tage den medicin, hun plejer at bruge, så bør hun tale med sin egen læge om det.

Lægehuset Karup

Gl. Banevej 13,
7470, Karup
Tlf: 97 10 10 88

Bestil tid, forny medicin, skriv til lægen.

Login herunder